Byggeforløb

Hos COSYHOUSE vælger du selv, hvor meget du ønsker at bruge os i dit byggeforløb.

Nogle af vores kunder ved helt nøjagtigt, hvordan deres byggeri skal udføres – de ønsker måske kun hjælp til at få udarbejdet tegninger, der kan få byggeriet godkendt hos myndighederne. Andre kunder ønsker, at vi følger deres byggeri fra start, hvor de bløde streger i skitseringen slås, og frem til afleveringen af det færdige projekt. Vi hjælper begge typer af kunder med stor fornøjelse og professionalisme.

 

Et byggeprojekt kan selvfølgelig forløbe på mange måder, men i mange tilfælde er det opdelt som her under.

Skitseforslag:

Skitseforslag er nogle enkelte streg-tegninger, hvis formål er at få fastlagt byggeriets indretning og udseende. Det kan f.eks. være størrelsen på rummene, placeringen på grunden, lysindfald, højder m.v.

Skitseforslagene henvender sig primært til dig som kunde, så det er muligt for dig at træffe det rigtige valg for din kommende bygning. Hos COSYHOUSE udarbejder vi mange gange flere forslag, og retter gerne disse til løbende, netop for at sikre at dine ønsker kommer med i projektet, inden vi går videre til næste fase.

Overslaget:

Det kan i mange tilfælde være en god ide, at arkitekten udarbejder et overslag over byggeomkostningerne, inden byggeriet går i gang. Dette gøres for at sikre, at projektet lever op til kundens økonomi. Overslaget vil ikke være en detaljeret udregning, men en cirka-beregning, der kan danne grundlag for, om det skitserede projekt vil holde sig inden for dine økonomiske rammer. Det vil nogle gange være nødvendigt at tilrette skitseforslaget, hvis økonomien ikke er realistisk.

Myndighedsprojekt:

Formålet med et myndighedsprojekt er at få myndighedernes godkendelse af byggeprojektet, hvis dette er påkrævet.

Et myndighedsprojekt består af målfaste tegninger, således at myndighederne kan se, at projektet overholder alle regler. Her efter udsteder myndighederne en byggetilladelse til kunden, og byggeriet må så igangsættes. Nogle gange kan det være nødvendigt at ansøge om dispensation for de gældende regler. Det er altid myndighederne, der vurderer den enkelte sag i forhold til, om de vil give dispensation. En velbegrundet dispensationsansøgning med et gennemarbejder projekt har større chance for at gå igennem og blive godkendt af myndighederne.

Det er ikke et krav fra myndighederne, at der udarbejdes detaljerede byggetegninger i denne fase.

Udbuds- og udførselsprojekt:

Det kan mange gange give rigtig god mening at få arkitekten til at udarbejde et udbudsprojekt, inden selve projektet udføres. Udbudsprojektet består af detaljerede tegninger, hvorpå alle konstruktionsbygninger og detaljetegninger er tegnet og beskrevet.

Der er mange fordele ved at få udarbejdet et udbudsprojekt inden opstart. For eksempel:

  1. Udbudsprojektet kan sendes ud til flere forskellige håndværkere, normalt 3-5 stykker. Håndværkerne kan så sende deres tilbud tilbage i forhold til at udføre opgaven. Dette medfører større konkurrence på arbejdet og derved en billigere pris for dig som kunde.

 

  1. Udbudsprojektet består af meget detaljerede tegninger med nøjagtige beskrivelser på, hvad håndværkeren skal give en pris på, og hvad der eventuelt ikke skal gives pris på. Et godt udbudsprojekt medfører, at det er nemt for håndværkeren at være skarp i sin tilbudsgivning, idet han for eksempel ikke behøver at sætte penge af til uventede overraskelser.

 

  1. Når man får udarbejdet et udbudsprojekt, ved du som kunde meget mere om, hvad du får for dine penge. Det forebygger også store overraskelser i dit byggeri og din økonomi samt andre generelle uenigheder med håndværkerne undervejs.

 

Udførselsfasen:

Når byggetilladelsen er modtaget og håndværkerne er valgt, er det tid til at gå i gang med selve opførelsen af byggeriet. I denne fase kan arkitekten bidrage med tilsyn og byggeledelse samt tids- og økonomistyring. Arkitekten kan i denne fase også være bindeled mellem kunden og håndværkerne.

Inden byggeriet går i gang, kan arkitekten afholde et byggemøde med håndværkerne. Arkitekten kan videre holde tilsyn med byggeriets kvalitet, økonomi, tidsplan med videre, således at byggeriet forløber planmæssigt helt frem til den færdige aflevering.

Hos COSYHOUSE er det udelukkende dig som kunde, der bestemmer, hvor meget du ønsker arkitektens deltagelse under udførelsen. Ved mindre komplicerede byggerier kan det for eksempel blot være nødvendigt med et tilsyn af kvaliteten samt fremdriften i ny og næ. Ved større og mere komplicerede byggerier, kan ugentlige byggemøder, hvor alle involverede parter deltager, være nødvendigt.

Når byggeriet er afsluttet, bliver der udført et kvalitetstjek, hvor eventuelle fejl og mangler kan blive opdaget og udbedret, inden håndværkerne forlader byggepladsen.

Igennem COSYHOUSE er der også mulighed for, at der kan blive foretaget både 1 års og 5 års eftersyn. Her bliver byggeriet gennemgået for eventuelle nyopståede fejl, inden håndværkernes garanti udløber.

2018-07-03T11:37:49+00:00Arkitekt|