Her ses et nyt dobbelthus, som er blevet opført i Stenlille. Det er to velindrettede boliger med 3 værelser, samt stort og nyt køkken og stue. De 2 x 108 m² er blevet optimalt udnyttet sådan at man undgår spildplads, og i stedet har nogle gode rum, der kan indeholde alt det, der kræves af en familie. Huset er bl.a. blevet udført af en lokal murermester, som har kvaliteten i top. På billederne kan udviklingen ses fra starten af projektet til det færdige resultat.
Vi tegner din drømmebolig og følger byggeprocessen fra sidelinjen, hvis du ønsker det. Uanset om du skal bygge om, bygge til eller bygge nyt, så starter vi med at tage en snak og tegne en tegning – sammen med dig.